I september 2019 var Jonna og jeg på en tur til Mallorca, hvor vi boede på Hostal Sa Baroni i Banyalbufar i den vestlige del af Tramuntana-bjergene.

Lige uden for byen Banylabufar lå vingården Son Vives, som bl.a. havde vinmarker lige neden for vores hotel Sa Baronia.

Vi var bekendt med, at de kun producerede tre forskellige vin. To hvide Malvasia og én rød. Den røde havde vi allerede smagt på hotellet aftenen forinden, så vi nøjedes med de to Malavasia-vine, da vi skulle betale 4 € for hvert glas (men det var også et fint stort glas).

Vi smagte en Fisió de blancs 2017 (Malvasia, Callet, Prensal Blanc), en Juxta Mare 2017 (Malvasia) og som nævnt deres rødvin N. Negre Son Vives (Callet, Manto Negro, Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah) aftenen før. Begge hvidvine var gode, og ikke overraskenden var 100% Malvasia'en fantastisk. En dejlig smagfuld hvidvin. Derimod var vi ikke så meget for N'en selv om der var masser af gode druer i den. Men vi fandt den alt for kraftig - selv til den rubuste bondemad vi fik serveret sammen med den. Så valget var let. Én enkelt Juxta Mare, selv om vi ikke havde reserveret plads til hvidvin i kufferten. Men da den smagte himmelsk, var fra byen vi boede i, og vi faktisk så markerne blive høstet til næste år produktion, var valget let.

Bodega Son Vives