Det hvide Guld, er den betegnelse sukkeret havde indtil man begyndte at udvinde sukker fra sukkerroer i begyndelsen af 1800-tallet.

I perioden 1670-1850, hvor Danmark var i besiddelse af de Dansk-Vestindiske Øer, var Danmark blandt de større sukkerproducenter i Europa. Sukkerproduktionen var i denne periode baseret på rørsukker fra slaveplantager i primært det caribiske område.

Perioden 1756-1807, der kaldes den forisante handelsperiode, var især et københavnsk fænomen, hvilket afspejler sig i antallet af bygninger på henholdsvis Christianshavn og i Frederiksstaden. Men også enkelte provinsbyer, med Flensburg i front var involveret.

På en forårstur til København i maj 2017 var Jonna og jeg på en byvandring i slave- og sukkerhandelens spor på Christanshavn og i Frederiksstaden for at se på bygninger med relation til den danske slavehandel i perioden 1670-1850. Det drejede sig om boliger til søfolk, købmandsgårde, pakhuse og ikke mindst palæer, bygget af personer, der tjente gode penge på slavehandelen på Guldkysten (Ghana) og ikke mindst sukkerhandelen på de Dansk-Vestindiske Øer.

Det virker nærmest ufatteligt, at denne slaverelaterede handel, har været i stand til at kaste så store fortjenester af sig. Især når man tænker på, hvor små og undsigelige de Dansk-Vestindiske Øer er.

Bygningerne på Christianshavn var primært boliger til søfolkene og en række store købmandsgårde med tilhørende pakhuse. Men også forskellige værksteder med tilknytning til sejladsen og de store kompagnier havde til huse her. Der findes også en række palæer, men ellers er palæerne især koncentreret i den nye bydel, Frederiksstaden omkring Amalienborg fra 1750.

Vi tog hele turen på cykel, men det var nok alligevel i overkanten, trods pause i Nyhavn og frokost på Papirøer. Vi vil anbefale cykel, men også en opdeling på to dage, eller en udvælgelse/afkortning af turen. F.eks. Christianshavn den ene dag og Frederiksstaden den næste.

Slavehandelens København