Christianshavn 1 - HistorieTur

Byvandring på Christianshavn 1:3

Byvandring på Christianshavn 1:3

Den Transatlantiske Slavehandel

I det indre København, på Christianshavn og nord for byen findes der mange steder og bygninger, der relaterer sig til slavehandelen og anvendelsen af slaver på sukkerplantagerne på de Dansk-Vestindiske Øer. Baggrunden herfor er de store fortjenester, der blev hentet hjem især i forbindelse med sukkerhandelen.

Perioden kaldes den florissante handelsperiode, der er en økonomisk højkonjunktur 1756-1807, hvor Danmark udnyttede sin neutralitet i periodens krige til at overtage store dele af de europæiske stormagters søfart og handel i en verdensøkonomi i generel vækst. Den florissante handel, der primært var et københavnsk fænomen, omfattede alle de oversøiske områder, og de vældige pakhuse og købmandspalæerne står endnu som minde om perioden. Det samme gør rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads, som var en gave til kongen fra Asiatisk Kompagnis aktionærer.

I perioden 1670-1803 fragtede danske skibe op mod 100.000 slaver over Atlanterhavet fra Guldkystens forter i Vestafrika til de Dansk-Vestindiske Øer. Slavehandelen var ikke i sig selv en lukrativ forretning, men det var produktionen af sukker på slaveplantagerne på de Dansk-Vestindiske Øer, i hvert fald frem til omkring 1848. Den Transatlantiske Handel med slaver og sukker betegnes ofte som ”Trekantshandelen” mellem København, Guldkysten i Afrika og Dansk Vestindien. De allerfleste danske handelsskibe, både før og efter slavehandelens ophævelse, sejlede dog direkte fra København til Vestindien og tilbage igen. Men der var også en del skibe der tog hele turen i trekanten.

En byvandring i København i “Den Transatlantiske Slavehandels” lys kan meget passende deles op i flere etaper. En (evt. opdelt i to) på Christianshavn og en i Frederiksstaden nord for Nyhavn. Begge ture kan klares til fods, men det anbefales at leje cykler. Men hele turen er nok for stor en mundfuld på én gang.

Hvis man også ønsker at udforske bygningerne i omegnen nord for København, er en bil påkrævet.

Byvandring på Christianshavn 1:3

Christianshavn blev anlagt under Christian 4. i 1600-tallet som en del af Københavns befæstning, og blev de følgende århundreder den danske søfarts centrum. Her lå værfter, rebslagerier, sejlmagere, handelskompagnier, pakhuse og havnepladser til skibene, samt boliger for søfolk, købmænd og håndværkere.

Choose a location
Strandgade 4
Strandgade 4, København, Danmark
Strandgade 24
Strandgade 24, København, Danmark
Strandgade 26
Strandgade 26, København, Danmark
Strandgade 28
Strandgade 28, København, Danmark
Strandgade 30
Strandgade 30, København, Danmark
Strandgade 25
Strandgade 25, København, Danmark
Strandgade 34
Strandgade 34, København, Danmark
Strandgade 36
Strandgade 36, København, Danmark
Strandgade 52
Strandgade 52, København, Danmark
Tur langs Strandgade fra Christianskirken til Wilders Plads

Strandgade


Stacks Image 191
Stacks Image 193
Strandgade 4 & 4b

Huset i nr. 4 blev købt og ombygget af handelsagent Bertel Madsen i 1783. Han var med til at sende skibe til Vestindien 123 gange, hvilket placerer ham øverst i statistikken af redere. I 1787 opførte han pakhuset i 4b, men allerede kort efter gik han fallit.


Stacks Image 240
Strandgade 24

Huset er opført i årene efter 1620 og blev købt af Franz Feddersen i 1749. Han havde tidligere arbejdet som sekretær i Trankebar, og blev efter hjemkomsten til Danmark ansat som bogholder i Asiatisk Kompagni og Vestindisk-Guineisk Kompagni. Sammen med sin svigerfar dannede han firmaet Feddersen & Holmsted, der bl.a. tjente penge på slavehandelen.
I 1780 blev huset købt af Charles August Selby, der havde tætte forbindelser til slavehandelen via sin morfar, Nicola Tuit, der var plantageejer på St. Croix. Han var selv ansat i handelshuset Chippendale, der drev handel på Vestindien og havde et sukkerraffinaderi i København.


Stacks Image 421
Stacks Image 797
Strandgade 26

Behagens Gård oprindeligt opført 1625, men ombygget i 1760’erne af Gysbert Behagen, grosserer og skibsreder med skibe der sejlede på Vestindien. I en periode direktør for Asiatisk Kompagni. Opførte et sukkerraffinaderi i gården mod Wildersgade. Bemærk kartouchen øverst: B 1769 og afbildning af sukkerrør.

Ejendommen og sukkerraffinaderiet blev 1783 overtaget af et konsortium med Jeppe Prætorius og Andreas Meinert i spidsen. Familien Meinert boede i huset frem til 1819.


Stacks Image 432
Stacks Image 799
Strandgade 28

Sivert Grubbes Gård oprindeligt opført 1626, 1723-28 ejet af brygger Philllip Gardelin, der arbejde som bogholder og købmand for Vestindisk-Guineisk Kompagni. Han blev i 1733 udnævnt til guvernør på St. Thomas, hvor han samme år udstedte en meget streng forordning om straffereglement for slaver. Det blev en medvirkende årsag til et slaveoprør på St. John, hvor de fleste hvide plantageejere blev myrdet.

Også Frederik Holmsted, der som direktør for Vestindisk-Guineisk Kompagni spillede en stor rolle i købet af St. Croix i 1733, har boet i Strandgade 28.

Gå gennem porten til "baggården". Her er bl.a. en fin lille rokokkohave.

Nederste foto er haveanlægget på husets bagside.


Stacks Image 444
Strandgade 30

Johan David Vogel, der var brygger og skibsreder ejede huset 1788-1819 og Jens Lind, der var kaptajn og reder boede til leje hos Vogel i 1801. Begge sejlede på Vestindien og var indvolveret i slavehandel. En 16-årig neger ved navn Petrus var medlem af Linds husstand.


Stacks Image 283
Stacks Image 285
Strandgade 25 / Asiatisk Plads 2

Asiatisk Kompagni, opførte denne bygning i 1738, var også involveret i den Transatlantiske handel. Kompagniet havde i 1697-1738 adresse i Strandgade 32.

Nederste foto er bygningen Strandgade 32


Stacks Image 454
Strandgade 34 / Sankt Annæ Gade 1-3

Hjørnegrunden tilhørte oprindeligt Ostindisk Kompagni da de flyttede til Christianshavn i 1697. I 1730’erne blev grunden solgt til private, der byggede forhuset mod Standgade og i 1770’erne pakhuset på hjørnet. Blev købt i 1778 af Conrad Fabritius de Tengangel, der var direktør i Asiatisk Kompagni og ejere af skibsværft og rederiet Fabritius & Wever. Hans formue stammede fra slave- og sukkerhandelen.

1795-1812 var bygningen ejet af kaptajn og reder Jacob Thostrup, der sejlede på Vestindien.


Stacks Image 464
Stacks Image 791
Strandgade 36

Niels Brocks Gård blev købt og ombygget og udvidet med pakhuse mod Wildersgade af storkøbmand Niels Brock i 1775. Købte aktier i Vestindisk Handelsselskab i 1778 og tjente således indirekte penge på slavehandelen. Stod sandsynligvis for udsendelse af to skibe til Vestindien i 1787.

Bemærk hvordan storgrunde på Christianshavn ofte, som her, ligger med et fornemt forhus mod havn/kanal og et pakhus mod de mere ydmyge bagvedliggende gader, som i dette tilfælde er Wildersgade 51,


Stacks Image 474
Strandgade 52-54 / Wilders Plads

Bygningen er opført 1735-40 som bolig for funktionærerne på det værft, der lå her i 1741-50. Bindingsværkhuset bagved var bolig for sejlmagerne. Oprindeligt hed stedet Bjørns Holm efter købmanden Andreas Bjørn, der inddæmme og bebyggede arealet. Bjørn var medlem af et konsortium, der havde tilladelse til at drive handel på Vestindien.