Christianshavn 3 - HistorieTur

Byvandring på Christianshavn 3:3

Byvandring på Christianshavn 3:3

Den Transatlantiske Slavehandel

I det indre København, på Christianshavn og nord for byen findes der mange steder og bygninger, der relaterer sig til slavehandelen og anvendelsen af slaver på sukkerplantagerne på de Dansk-Vestindiske Øer. Baggrunden herfor er de store fortjenester, der blev hentet hjem især i forbindelse med sukkerhandelen.

Perioden kaldes den florissante handelsperiode, der er en økonomisk højkonjunktur 1756-1807, hvor Danmark udnyttede sin neutralitet i periodens krige til at overtage store dele af de europæiske stormagters søfart og handel i en verdensøkonomi i generel vækst. Den florissante handel, der primært var et københavnsk fænomen, omfattede alle de oversøiske områder, og de vældige pakhuse og købmandspalæerne står endnu som minde om perioden. Det samme gør rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads, som var en gave til kongen fra Asiatisk Kompagnis aktionærer.

I perioden 1670-1803 fragtede danske skibe op mod 100.000 slaver over Atlanterhavet fra Guldkystens forter i Vestafrika til de Dansk-Vestindiske Øer. Slavehandelen var ikke i sig selv en lukrativ forretning, men det var produktionen af sukker på slaveplantagerne på de Dansk-Vestindiske Øer, i hvert fald frem til omkring 1848. Den Transatlantiske Handel med slaver og sukker betegnes ofte som ”Trekantshandelen” mellem København, Guldkysten i Afrika og Dansk Vestindien. De allerfleste danske handelsskibe, både før og efter slavehandelens ophævelse, sejlede dog direkte fra København til Vestindien og tilbage igen. Men der var også en del skibe der tog hele turen i trekanten.

En byvandring i København i “Den Transatlantiske Slavehandels” lys kan meget passende deles op i flere etaper. En (evt. opdelt i to) på Christianshavn og en i Frederiksstaden nord for Nyhavn. Begge ture kan klares til fods, men det anbefales at leje cykler. Men hele turen er nok for stor en mundfuld på én gang.

Hvis man også ønsker at udforske bygningerne i omegnen nord for København, er en bil påkrævet.

Byvandring på Christianshavn 3:3

Christianshavn blev anlagt under Christian 4. i 1600-tallet som en del af Københavns befæstning, og blev de følgende århundreder den danske søfarts centrum. Her lå værfter, rebslagerier, sejlmagere, handelskompagnier, pakhuse og havnepladser til skibene, samt boliger for en søfolk, købmænd og håndværkere.

Choose a location
Overgaden oven Vandet 62
Overgaden oven Vandet 62, København, Danmark
Amagergade 9
Amagergade 9, København, Danmark
Amagergade 4
Amagergade 4, København, Danmark
Overgaden oven Vandet 12
Overgaden oven Vandet 12, København, Danmark
Overgaden oven Vandet 10
Overgaden oven Vandet 10, København, Danmark
Langebrogade 1
Langebrogade 1, København, Danmark

Tur ad Overgaden oven Vandet mod sydvest.

Turen på Overgaden oven Vandet kan evt. ses samtidig med turen langs Overgaden neden Vandet. Det er også muligt at tage turen fra broen over Christianshavns Kanal ved Sankt Annæ Gade og så følge Overgaden oven Vandet mod sydvest til Langebrogade.

Overgaden oven Vandet


Stacks Image 828
Overgaden oven Vandet 62

Bygningskomplekset blev opført i 1754 som opfostringshus for fattige drenge, men blev i 1776 indrettet som hospital for flådens kvæstede personel. Derfor hedder det i dag Søkvæsthuset.

Bygningerne har i tidens løb været anvendt til nødtugthus (for de mest skikkelige fanger) efter at tugthuset på Christianshavns Torv var brandt i 1817, officerskole for Søværnet, fjerndepot for Rigsarkivet og senest Orlogsmuseum i perioden 1989-2015.


Ekskurs til Amagergade (kan undlades - fortsæt da videre ad Overgaden oven Vandet mod sydvest)

Ved Christianshavns Torv kan man dreje til venstre ad Torvegage indtil man (kort før voldene) kommer til Amagergade, hvor man drejer til højre.

Amagergade


Stacks Image 843
Stacks Image 915
Amagergade 9-11

Gaden hed oprindeligt Amagerstræde og er en af Christianshavns mindste gader. Grundene var oprindeligt ejede af adelige, men beboet af menige søfolk og arbejdere, som så mange andre steder på Christianshavn. I gården til nr. 9 findes en fin lille svalegang.


Stacks Image 852
Amagergade 4

Huset stammer fra 1746 og har været ejet af to skibskaptajner, der begge sejlede på Vestindien.

Dette hus blev landskendt som “Rottehullet” i tv-serien “Huset på Christianshavn” i 1970’erne.


For enden af Amagergade kan man enten gå til venstre af Sofiegade tilbage til Overgaden oven Vandet nr. 12-20 og nr. 10, eller gå langs volden ad Christianshavns Voldgade til Langebrogade 1 / Applebys Plads.


Overgaden oven Vandet


Stacks Image 861
Stacks Image 1083
Overgaden oven Vandet 12-20

De 4 maleriske huse har fra 17-1800-tallet været beboet af mange søofficerer, hvor en række på den ene eller anden måde har været knyttet til handelen med slaver og vestindiske produkter.
Gå gennem en af portene til "baggårdene". Et fint bymiljø midt i storbyen.


Stacks Image 870
Overgaden oven Vandet 10

Brøstes Gård hed tidligere Potters Gård opkaldt efter Thomas Potter, der opførte den nuværende bygning i 1785 som afløser for tidligere bygninger. Grosserer Potter ejede grunden 1779-90, hvor han havde sit jernstøberi, der producerede lænker, sukkerpander og andre jernvarer til de vestindiske sukkerplantager. Han drev desuden et rederi.


Langebrogade / Applebys Plads


Stacks Image 879
Langebrogade 1 / Applebys Plads

Den engelskfødte rebslagermester Peter Applebye erhvervede i perioden 1742-57 et stort område mellem Overgaden oven Vandet, Volden, Dronningensgade og Sønder Voldstræde, samt en lang strimmel langs Langebrogade til en grundmuret reberbane. Applebye nøjedes ikke med at producere og levere reb til datiden mange københavnske sejlskibe, herunder skibe til den transatlantiske slavehandel. Med statsstøtte fik han i 1759 indrettet sit eget værft på Applebys plads.

Den del af området, der i dag hedder Appleby Plads (uden -e) yderst ved havneløbet, blev købt af de danske Sukkerfabrikker i 1887, der nogle år senere startede et nyt sukkereventyr på Christianshavn - nu primært baseret på danske sukkerroer, selv om virksomheden også opførte et sukkerkogeri på St. Croix i 1878.

Efter forskellige fusioner og opkøb blev ejendommen Langebrogade 1-3 solgt til C.W. Obel Ejendomme, der nu tilbyder attraktive erhvervslejemål.