1900-tallet - Idehistorie FænMoralfilosofi

1900-tallet

1900-tallet

My Image

Fænomenologisk Moralfilosofi

Den fænomenologiske bevægelse, der opstod som reaktion på den empiriske erkendelsesteori og reduktionismen inden for naturvidenskaberne, fik også afgørende indflydelse på moralfilosofien. De fænomenologiske moralfilosoffer forholdt sig kritisk over for naturalistisk etik. Det vigtige for dem var at tage udgangspunkt i den livsverden, som danner grundlaget for alle vore erfaringer og handlinger - også de moralske.

 
My Image
Max Scheler (1874-1928)

Max Scheler indledte i Tyskland det 20. århundredes kontinentale moralfilosofi ved at udforme en normativ etik på fænomenologisk grundlag, påvirket af E. Husserl. Dette skete samtidig med at G.E. Moore i England indledte den moderne angelsaksiske moralfilosofi.

Scheler rettede i sit moralfilosofiske hovedværk Formalismen i etikken og material værdietik, 1916, kritik mod Kant og nykantianerne, som havde tømt etikken for indhold. Men han kritiserede også utilitaristernes konsekvensetik. Over for disse to moralfilosofiske positioner satte han material værdietik, hvorved forstås en etik, der ikke kun fastlægger reglerne for etiske val, men også, hvad indholdet og værdierne skal være, og hvordan de skal rangordnes.

Scheler skelner (ligesom Platon) mellem værdier i sig selv og de faktisk forekommende værdier. Mens ideen om f.eks. barmhjertighed er evig, så er den faktiske barmhjertighed, som den fremtræder i en bestemt historisk sammenhæng, præget af tilfældighed. Det er derfor ikke muligt rationelt at slutte fra de empiriske 'goder' til 'det gode'. På den anden side mener Scheler, at selve værdierne (ideerne) indgår i et nødvendigt, på forhånd givet og objektivt hieraki; nogle værdier er simpelthen bedre end andre. Og det er så etikkens opgave at afdække dette værdihierarki.

Som det er tilfældet med kærlighed, så drejer etik sig efter Schelers opfattelse udelukkende om forhold mellem personer. Det enkelte menneske må opføre sig meningsfuldt og forståeligt, og gennem sine handlinger vise andre at have sammenhæng i sit eget liv. Det må være myndigt og kunne tage ansvar for sine egne handlinger, samt være i stand til at handle i overensstemmelse med sine intentioner om at realisere det gode i et helt liv. Hermed mener Scheler, at etikken, solidarisk må søge at realisere de værdier, der er knyttet til det at være en person.

 
My Image
Knud Ejler Løgstrup (1905-1981)

Den danske teolog og filosof Knud Ejler Løgstrup har haft væsentlig indflydelse på den moralfilosofiske diskussion, især i Danmark. Selv om Løgstrups religiøse grundholdning kan spores overalt i hans skrifter, så er hans etik filosofisk begrundet. Ganske vist tog han udgangspunkt i den kristne næstekærlighed, men han behandlede etiske problemer ud fra en metafysisk og human synsvinkel. Han mente nemlig, at sekulariseringen var en kendsgerning i det moderne samfund, som man måtte tage alvorligt.

Mange mennesker i det moderne samfund er ikke religiøse, men alle indgår alligevel i et socialt fællesskab - et fællesliv. Eller som Løgstrup skriver i sit hovedværk Den etiske fordring, 1956: "Vi er hinandens verden og hinandens skæbne".

Løgstrups etik er et kritisk alternativ til eksistensfilosofiens etik. Mennesket er ifølge Løgstrup ikke et enkelttående, isoleret individ, som 'skaber sig selv'. Forholdet er omvendt, hævder han: Verden indeholder i sig selv mening, værdi og betydning.

Løgstrups etik er en kommunikativ situationsetik. Således hævder han, at der findes det, han kalder de suveræne livsytringer, som f.eks. tillid, oprigtighed og barmhjertighed. De er karakteriseret ved at de ikke skal begrundes, undskyldes eller forklares; de hviler i sig selv, og er spontane og umiddelbare. Og de er absolutte. Enten er de der i fuldt omfang, eller også er de der ikke.

I Den etiske fordring påpeger Løgstrup, hvordan en suveræn livsytring som tillid viser sig i enhver vellykket kommunikationssituation mellem mennesker. I enhver samtale, siger han, udleverer det enkelte menneske sig til sin samtalepartner. Med udleveringen gør man sig åben og sårbar. Ironi kan derfor være dræbende for enhver samtale og ethvert samvær. Samtidig stiller samtalen krav til samtalepartnerens empati og vilje til at fortolke og forstå det sagte efter hensigten. De suveræne livsytringer stiller dermed etiske fordringer til andre mennesker om, at de også viser den samme tillid. Men viser man hinanden denne tillid, så er den etiske fordring overflødig. Sagt på en anden måde: opfører vi os moralsk ansvarligt over for hinanden, så er etik overflødig.

My Image

Periodens Filosoffer bygger på Keld B. Jessen (red), Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime 2007