1900-tallet - Idehistorie Moraltilosofi

1900-tallet

1900-tallet

My Image

Moralfilosofi

Inden for moralfilosofi skelner man traditionelt mellem moral, etik og meta-etik. Etik drejer sig bl.a. Om at definere og begrunde moralske holdninger og handlinger. Man kan således betragte (normativ) etik som teoretiske overvejelser over moralsk praksis, mens meta-etik er teoretiske overvejelser over den normative etiks værdigrundlag og rækkevidde.

Troen på en almengyldig, normativ moral var mod slutningen af 1800-tallet betydelig svækket. Den forholdsvis stabile enhedskultur, der havde præget det før-moderne samfund, bundede både i det feudale samfunds faste struktur og i den kristen religion. Begge disse vilkår var blevet kraftigt ændret ved den industrielle revolution i 1700-tallet og den medfølgende sekularisering. Marx mente at moral var ideologi og at den borgerlige moral undertrykte proletariatet. Også Kierkegaard kritiserede sin tids borgerlige moral, omend ud fra en kristen og individualistisk synsvinkel. Mod slutningen af århundredet meldte også Nietzsche og Freud sig blandt kritikkerne af den borgerlige moral.

Formentligt på grund af den massive, filosofiske kritik af moralen var man efter 1900 meget forsigtige med at komme med nye bud på normative etikker. De moralfilosofiske bestræbelser har i det 20. Århundrede i højere grad taget sigte på at afdække fejl ved de tidligere forsøg og opstille kriterier for hvad der meningsfuldt kan og ikke kan betragtes som etik. De har kort sagt især interesseret sig for meta-etikken.

 
My Image
George Edward Moore (1889-1958)

George Edward Moore kritiserede sammen med Russell datidens idealistisk-spekulative filosofi i England. Over for idealisterne forsvarede Moore en common-sense-filosofi, som ved hjælp af almindelig sund fornuft i en analyse af sprogbrug kan afsløre mange filosofiske problemer som skinproblemer.

I etikken førte det ham frem til en kritik af de filosoffer, som f.eks. Utilitaristerne Bentham og Mill, der mente, at etikken kunne udledes af naturlige følelser som lyst, nydelse eller lykke. Men ifølge Moore er naturalismen slet ikke en etik. Som Moore skrev, er det “altid et åben spørgsmål, om noget, der er naturligt, er godt.“ Hvad ‘det gode’ er, må altså altid være et åbent spørgsmål. At noget faktisk kan ønskes af mennesker, er ikke det samme som, at det er ønskværdigt. Der er forskel på beskrivende og normative udsagn. Men selv om vi ikke kan definere ‘det gode’, så mener Moore, at vi umiddelbart er i stand til at erfare det, når vi møder det. Etik gøres således til et individuelt anliggende.

 
My Image
Alfred Jules Ayer (1910-1990)

I 1930’erne og 1940’erne vandt den logiske positivisme frem som en reaktion på de totalitære regimers misbrug af videnskabelig forskning til politiske formål. De logiske positivisters hovedanliggende var at sikre videnskabelig objektivitet og værdifrihed i de empiriske videnskaber.

Alfred Jules Ayer var en af de førende logiske positivister, og han tog ligesom de øvrige logiske positivister udgangspunkt i den empiriske tradition fra Humes skepticisme. I bogen Language, Truth and Logic, 1936 videreførte han dele af Moores moralfilosofi, især den sproganalytiske metode. Men i modsætning til Moore, mente Ayer ikke, at ‘det gode’ intuitivt kan erkendes, når det foreligger. Det er ikke i overensstemmelse med de logiske positivisters verificerbarhedskriterium. Hvad man i bedste fald kan konstatere er, at vedkommende person mener, hævder eller føler at have en intuition om ‘det gode’. Etiske udsagn er ikke videnskabeligt meningsfulde påstande. De er rene følelsesudladninger. Det er med andre ord ikke mulig at finde et objektivt kriterium til at afgøre sandbedsværdien af etiske domme. Ifølge Ayer diskuterer man faktisk aldrig de etiske og moralske værdier. Det man diskuterer er kendsgerninger.

 
My Image
C.L. Stevenson (1908-1979)

C.L. Stevenson tilspidsede den emotivistiske og antinaturalistiske værditeori i sit værk Etik og sprog, 1944, men i modsætning til Ayer anlagde han en social synsvinkel. Stevenson mente, at etiske udsagns vigtigste emotive mening og funktion primært er at påvirke andre, at overtale og opmuntre til bestemte handlinger. Moralske vurderinger er ifølge Stevenson ikke andet end et forsøg på at overtale modparten til at indtage samme etiske holdning som én selv - til forskel fra at overbevise ham med fornuftsmæssige argumenter.

 
My Image
R.M. Hare (1919-2002)

Inspireret af Wittgensteins og Austins sprogbrugsfilosofi og Poppers videnskabsfilosofi argumenteredede R. M. Hare imod både den etiske naturalisme og mod emotivisterne.

Hare tog som emotivisterne udgangspunkt i, at der er forskel på beskrivende og normative udsagn, men i modsætning til dem mente han ikke at moralske udsagns væsentligste funktion var at udtrykke følelser. De er handlingsvejledende - de skal foreskrive os hvad vi bør gøre, hvis vi accepterer den moralsk vurdering. Der ligger således en logisk forpligtelse til at handle i overensstemmelse med accepterede præmisser. Alternativt må man i en given situation argumenterer for, hvorfor man undlader at handle som den accepterede moralske forskrift angiver.

Selv om ethvert moralsystem er relativt og kun har betinget gyldighed afhængigt af de involveredes sociale og kulturelle tilhørsforhold, så kan man altså ifølge Hare alligevel godt argumentere rationelt på moralens område, hvis man er enige om de moralske principper.

For at gøre moralske udsagn universelle kræver Hare, at den der fremsætter et moralsk krav i en given situation, samtidig må være forpligtet på det samme krav i alle lignende situationer, og at han herunder også selv må være villig til at underkaste sig dette krav.

Den enkelte har således frihed til at vælge, om man vil tilslutte sig en moralsk forskrift, men hvis man gør, er man også selv bundet af den.

My Image

Periodens Filosoffer bygger på Keld B. Jessen (red), Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime 2007