1900-tallet - Idehistorie Politisk Filosofi

1900-tallet

1900-tallet

My Image

Politisk Filosofi og Etik

Efter afslutningen af Den 2. Verdenskrig med nazismens fald og atombomber over Hiroshima og Nagasaki, var det klart for de fleste, at et absolut skel mellem objektiv og værdifri videnskab og etiske holdninger, ikke var holdbar. Som bl.a. Karl R. Popper havde udtrykt det, var absolut frihed hverken mulig eller ønskværdig, idet den kan blive en trussel mod ligheden.

 
My Image
John Rawis (1921-2002)

Den amerikanske filosof John Rawls forsøgte i forlængelse af Popper, at argumentere for en retfærdig afvejning mellem frihed og lighed. De liberalistiske principper om politisk lighed og frihed og den økonomiske frihed, der havde været styrende for den samfundsmæssige udvikling i USA, havde tydeligt vist, at den økonomiske frihed havde ført til omfattende social ulighed, og ifølge Rawls til en uretfærdig fordeling af de sociale goder. Derved fik hans politiske filosofi naturligt nok en drejning hen imod en konkret diskussion af en retfærdig fordeling af samfundets økonomiske og materielle goder.

I sin filosofi tager Rawls udgangspunkt i en forestilling om retfærdighed som fairness. En ordning, hvor aktørerne handler inden for kendte spilleregler og i fælles forståelse indretter sig efter dem. Altså lidt i retning af Hobbes', Lockes og Rousseaus samfundskontrakt. Men Rawls ser den som en hypotetisk konstruktion, der skal sikre, at diskussionen om samfundets retfærdige indretning kan foregå rationelt inden for fastlagte spilleregler. Vigtig er det også at slå fast, at for Rawls må de rige godt blive rigere, og de sociale forskelle må gerne blive større, men kun hvis de fattiges sociale og økonomiske niveau samtidig løftes, og hvis de fattigste accepterer forskellene.

Rawls social-liberalistiske tankegang ligger tæt op ad den skandinaviske velfærdstænkning, og teorien om retfærdighed har her fungeret som et forsvar for den statslige fordelingspolitik.

 
My Image
Alasdair MacIntyre (1929-)

Den skotsk-amerikanske moralfilosof Alasdair MacIntyre drøfter forestillingen om at grundlæggende politisk uenighed kan løses gennem rationel diskussion. Og hans svar er nej, idet han mener at det er en vildfarelse at tro, at retfærdighed kan begrundes rationelt. Det er nemlig umuligt at blive enige om, hvad der er de relevante, formale regler for, hvordan man skal opnå retfærdighed.

På linje med Marx mener MacIntyre, at argumenter, der prøver at tage sig ud som rationelle begrundelser for moralsk-politiske synspunkter, i virkeligheden blot tjener til at dække over bestemte interesser. De er ideologiske magtmidler til at gennemtrumfe egnesynspunkter.

i stedet vil MacIntyres sætte det han kalder kommunitarismen (det fælles). Han mener at samfundet i dag er gennemsyret af emotivistiske synspunkter, hvor moralske og politiske holdninger ikke kan afvejes rationelt over for hinanden. Vores moralske sprog er gået i opløsning.

Ifølge MacIntyre udspringer vore moralfilosofiske problemer af moralfilosofiens historieløshed som kun kan løses ved at anskue moralske spørgsmål i deres konkrete, historiske og sociale sammenhæng. På linje med Aristoteles mener MacIntyre, at mennesket er 'et socialt dyr', der kun kan udvikle sig som menneske i fællesskab med andre (kommunitarisme). Her oplæres det enkelte menneske i dyderne igennem den sociale praksis i et fællesskab, der er båret af bestemte, kulturelle traditioner og værdisæt, og lærer at finde 'den gyldne middelvej'.

 
My Image
Peter Singer (1946-)

En af dem, der har haft en vis gennemslagskraft i den offentlige (ofte højtragende) etikdebat, er den australske filosof Peter Singer. Han interesser sig især for den måde, etik anvendes på i praksis. For som han siger; hele pointen med etiske domme er, at de skal styre praksis.

Singer karakteriserer selv sit etiske standpunkt som præferenceutilitarisme, dvs. en speciel form for nytteetik, hvor moralske handlinger skal vurderes ud fra deres konsekvenser.

"Den utilitarisktiske doktrin er minimalistisk, en første base, vi når ved at universalisere afgørelser, der træffes af egeninteresse. Hvis vi skal tænke etisk, kan vi ikke undgå at tage dette skridt."

Ifølge præferenceutilitarismen er en handling forkert, hvis den er i modstrid med en hvilken som helst skabnings præferencer - medmindre denne præference opvejes af modsatte præferencer. Det er altså ikke moralsk acceptabelt - uden gode grunde - at tilsidesætte et enkeltindivids præference til fordel for de manges præferencer.

Men som Singer siger, skal etikken stå sin prøve i praksis. Det drejer sig om at diskutere etiske problemer for i fælleskab at arbejde hen imod fælles problemløsninger.

My Image

Periodens Filosoffer bygger på Keld B. Jessen (red), Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime 2007