Moderne Verden - Idehistorie

Moderne Verden, Oplysningstid

Moderne Verden, Oplysningstid

My Image

Moderne Verden, Oplysningstid

Modernitetens fødsel 1600-1700

Da Galileo Galilei i 1610 offentliggjorde et lille skrift om, hvad han havde set da han rettede en kikkert mod månen, vakte det furore og var med til at skabe en ny videnskab. Tingene skulle underkastes regler og reguleres.

Tre udviklinger kendetegner på en væsentlig måde perioden. Den ene er langvarige erfaringer med krige og stridigheder begrundet i religiøse modsætninger. I særdeleshed Trediveårskrigen 1618-1648. Den anden udvikling var etableringen af store centralt styrede nationalstater med enevældig kongemagt, hvor økonomien først og fremmest var statens opgave. Økonomi var et spørgsmål om handel mellem stater - det vi kalder merkantilismen. Den tredje udvikling var intensiveringen af koloniseringen af “den ny verden”. En udvikling, der sidenhen fik afgørende betydning i verdenshistorien.

Forholdet mellem det nye og det gamle er rammen for flere konflikter. Der er endnu ingen tradition for hverken videnskabelig eller religiøs tolerance. Det er en dyd, der først formuleres i slutningen af 1600-tallet af bl.a John Locke i Et brev om tolerance, 1689.

Der tales ofte om at perioden var kendetegnet ved en naturvidenskabelig revolution, kulminerende med Isaac Newtons Naturfilosofiens matematiske principper, 1687. Men det er en meget langvarig revolution over flere århundreder. Matematik og fysik blev med deres abstrakte symboler og målinger grundlaget for naturvidenskaben og de fremsatte naturlove. Naturen er ikke længere en magisk levende organisme, der skal tolkes, men en kompleks mekanisme, der i sin funktion er baseret på lovmæssigheder, der kan beskrives i matematikkens sprog. Kun hvad der er måleligt, kan erkendes.

Oplysningstiden 1700-1789

1700-tallet indvarslede den periode, der allerede i samtiden blev betegnet som oplysningstiden. På det politiske område blev den oplyste enevælde et nøgleord i mange stater, men på længere sigt kom oplysningens ideer til at stå i et uholdbart modsætningsforhold til enevælden, og perioden endte med Den franske Revolutions eksplosion i 1789, men inden havde den industrielle revolution taget sin begyndelse med tekstilindustrien i Manchester-området.

Newtonianismen var den generelle forståelsesramme ikke blot inden for fysikken. Adam Smith (1723-1790), grundlagde sin økonomiske teori på baggrund af en samfundsvidenskab efter newtoniansk mønster med en social ‘gravitationskraft’, den oplyste egennytte, og Immanuel Kant (1724-1804) byggede sin kritiske filosofi på at besvare spørgsmålet om, hvordan Newtons mekanik var mulig. Den geodætiske opmåling af nationalstaterne begyndte og Joseph Lagrange (1736-1813) systematiserede matematikken med funktionsbegrebet.

Oplysningstiden centrale projekt og symbol, Den store franske Encyklopædi, havde som ambition at samle al kundskab, inklusive teknologisk viden og fremstillingsprocesser af enhver art, og gøre dem tilgængelige for alle.

Oplysningsfilosofferne friholdt endnu en lang tid plads til religionen, men de rettede i stadig højere grad deres kritik mod kirken og enevælden. Hav mod til at tænke, som Kant formulerede det. Naturbegrebet sekulariseredes, og etik og æstetik fremstod som selvgyldige sfærer. Samtidig med den øgede sekularisering vandt også alfabetisering og fødselskontrol frem, og det er blevet hævdet, at disse tre faktorers sammenfald er en det af moderniseringens grundlag. Samtidig med sekulariseringstendensen opstod dog også en religiøs modbevægelse i form af pietismens inderlighedssøgende vækkelse.

Oplysningsfilosofferne så historien som en beretning om menneskeåndens fremskridt, og også evolutionsbegrebet blev søsat i denne periode, men først i samfundsvidenskaben. På alle måder fremstår perioden som fornuftens uskyldsperiode - før relativisme, nationalisme, historicisme og irrationalisme bryder gennem i europæisk historie fra og med begyndelsen af 1800-tallet.

Hobbes
Desçartes
Locke
Hume
Kant
My Image

Moderne Verden, Oplysningstiden bygger på Hans Siggard Jensen m.fl. (red), Tankens magt, Lindhardt og Ringhof 2008