ModerneVerden - Idehistorie Empirismen

Moderne Verden, Oplysningstid

Moderne Verden, Oplysningstid

My Image

Empirismen

Hvor rationalister var af den opfattelse, at det var fornuften (ratio), der var grundlaget for sikker viden, var det de engelske empiristers opfattelse, at det var sansninger og erfaringer, der skulle være grundlaget for viden.

 
My Image
John Locke (1632-1704)

Hvor rationalister var af den opfattelse, at det var fornuften (ratio), der var grundlaget for sikker viden, var det de engelske emperister opfattelse, at det var sansninger og erfaringer, der skulle være grundlaget.

John Locke betragtes som ophavsmand til den emperistiske tradition i engelsk erkendelsesfilosofi. Ifølge Locke er bevidstheden at betragte som en ubeskrevet tavle ("tabula rasa"), som via sanserne modtager indtryk, der bliver til ideer. Som han siger: "der er intet i vores bevidsthed, som ikke har været i sanserne". Selv de mest fantasifulde forestillinger er sammensat af simple ideer, der alle stammer fra sansning.

I Lockes Anden afhandling om styreformen (1690) beskrives naturtilstanden som en primitiv tilstand fra før samfundets opståen, hvor alle er lige og frie. Ifølge Locke er det for at sikre den enkeltes liv og ejendom at mennesker underkaster sig en statsmagt. Staten skal garantere den naturlige lovs beståen. Locke forestiller sig at underkastelsen under en statsmagt er sket frivilligt i form af en samfundskontrakt, hvor borgerne forpligter sig til at adlyde statsmagten, forudsat at statsmagten opfylder sin opgave. Ellers kan borgeren gøre oprør. I bogen fremsætter Locke den såkaldte arbejdsværditeori, som senere bliver udbygget af Adam Smith og Karl Marx. Det er Lockes opfattelse, at Gud har givet jorden til alle mennesker, men at en tings værdi afhænger af det arbejde, der er lagt i naturens produkter, og dermed opstår den private ejendomsret. Med sin politiske filosofi, der også foregriber læren om magtens tredeling, er Locke en af fædrene til liberalismen og det liberale demokrati. Den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution er således præget af Lockes tanke.

 
My Image
George Berkeley (1685-1753)

George Berkeleys filosofi er stærk præget af religiøst engagement. Berkeley var inspireret af Lockes empirisme, men fastslog, at der ikke eksisterer nogen materiel omverden. Sansninger var virkeligheden selv. Det eneste der eksisterer, er for Berkeley, bevidstheder og deres indhold. Tingene er i virkeligheden ideer i Guds bevidsthed.

 
My Image
David Hume (1711-1776)

I sit ungdomsværk En afhandling om den menneskelige natur udfolder David Hume sin erkendelsesfilosofi, som var en videreudvikling af empirismen Ligesom Lock betragtede Hume den menneskelige bevidsthed som en ubeskrevet tavle og anså bevidsthedens indhold som stammende fra sanserne. Men ligesom Berkley afviser han en postuleret materiel omverden. Ifølge Hume er der kun sanseindtryk og forestillinger, hvor sanseindtrykkene har forrang over forestillingerne, som blot er en slags erindring af sanseindtrykkene. Årsagsforestillinger bunder derimod ikke i sanseindtryk, men en forventning, som skyldes vanen. Fordi noget plejer at ske, kan det godt være, at der sker noget helt andet næste gang vi observerer en hændelse vi tidligere har erfaret. Derfor mener Hume, at alle vores erfaringer af verden er usikre.

 
My Image
Jeremy Bentham (1748-1832)

Den engelske utilitarisme (nyttefilosofi) fik sin mest konsekvente udformning af Jeremy Bentham. Utilitarismen var praktisk orienteret. Både Bentham og hans efterfølger John Stuart Mill var aktive i tidens reformarbejde indenfor lovgivning, og det politiske system.

Bentham er af den opfattelse, at mennesket i sine handlinger styres af lyst og smerte. Derfor bliver målet på samfundsplan at skabe betingelserne for, at den samlede mængde af lykke bliver størst mulig. Der skal med andre ord opstilles et regnestykke over ulemper og fordele (cost-benefit-analyse) til bestemmelse og prioritering af de etiske værdier, og hvordan de skal nåes.

Det var ikke Bentham, der opfandt nytteprincippet. Men han er den første der anvender det som det grundlæggende princip for sine teorier. Bentham ønskede ikke en revolutionær ændring af samfundet, men mente at der var behov for reformering og fornyelse af det engelske samfund. Sammen med hans efterfølger Stuart Mill gjorde han således, hvad han kunne for at præge det engelske samfund i liberalistisk retning ved at begrænse statens og den herskende klasses magt.

My Image

Periodens Filosoffer bygger på Keld B. Jessen (red), Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime 2007