ModerneVerden - Idehistorie Samfundskontrakt

Moderne Verden, Oplysningstid

Moderne Verden, Oplysningstid

My Image

Samfundskontrakt, Verdensbillede

 
My Image
Thomas Hobbes (1588-1679)

Den såkaldte naturret blev formuleret af den hollandske jurist Hugo Grotius (1583-1645). Grotius mente at alle mennesker havde nogle universelle rettigheder, bl.a. retten til liv og ejendom, samt beskyttelse mod vilkårlig magtanvendelse. En anden vigtig del af naturretten handler om forholdet mellem staten og borgerne, der blev betegnet som en samfundskontrakt. Det er denne idé, der blev videreudviklet af den engelske filosof Thomas Hobbes (1588-1679).

Ifølge Hobbes er mennesket i den naturlige tilstand domineret af egoisme, hvilket vil føre til "alles krig mod alle". En lovløs tilstand præget af frygt, hvor kun den stærkeste overlever. Men på grund af menneskets fornuft og frygten for naturtilstanden, vælger hver enkelt borger af afgive noget af sin frihed til en suveræn, der bliver enerådende. Indgåelsen af en sådan samfundskontrakt har Hobbes skildret i bogen Leviathan (1651), hvor der er tale om en kontrakt mellem undersåtterne indbyrdes. Suverænen er hævet over kontrakten, og kun i tilfælde af, at man trues på livet, må man sætte sig op mod suverænen.

Hobbes naturtilstand og samfundskontrakt er i høj grad påvirket af hans erfaringer fra den engelske borgerkrig 1642-1649, hvor kongen blev henrettet. For Hobbes er selv den værst tænkelige suveræn at foretrække frem for naturtilstandens kaos.

 
My Image
Isaac Newton (1642-1727

Selv om Kopernikus, Galilei og Kepler var nået langt, var det Isaac Newton, der mere end nogen anden fik udarbejdet et konsistent teoretisk alternativ til det tidligere geocentriske verdenbillede. Han byggede dels på forgængernes resultater, dels løste han en del problemer, som de havde overset eller forgæves havde søgt at afklare.

Newton begyndte med at antage, at de jordiske og himmelske bevægelser kunne forklares ved én og samme kraft. For Newton var det centralt, at et legeme, der er overladt til sig selv, enten befinder sig i hvile eller i jævn retlinet bevægelse. Når en retlinet bevægelse afbøjes, måtte der kunne findes en kraft, som kunne forklare afbøjningen. Ifølge Newton kan en bevægelse beskrives som et uafbrudt frit fald, der evt. kan resultere i en cirkelbevægelse om f.eks. Jorden, hvis genstanden udover den inerti, som ethvert legeme er udstyret med, konstant er påvirket af en tangentiel kraft. Da planeter bevæger sig i det tilnærmelsesvist tomme rum, møder bevægelsen ingen friktion og kan derfor fortsætte uforandret i en hårfin balance mellem de to kræfter - inerti og gravitation. Hvordan planeterne har opnået den bevægelse de har, siger Newton intet om.

Det måske mest betydningsfulde ved Newtons teorier var, at det blev muligt præcist at forudsige naturfænomenerne, hvilket bekræftede rationalisternes og oplysningsfilosoffernes tro på den videnskabelige erkendelses magt.

My Image

Periodens Filosoffer bygger på Keld B. Jessen (red), Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime 2007